Flytte til Sverige

Svenske nationale regler

Som dansk statsborger kan du vælge at søge familiesammenføring i Sverige via Sveriges nationale regler. Det er der forskellige fordele ved sammenlignet med EU/EØS-reglerne. Navnlig kan din ægtefælle / partner opnå permanent opholdstilladelse allerede efter 2 år, hvor det tager 5 år ved ansøgning efter EU/EØS-reglerne. Har I været gift, og har I boet sammen i nogle år uden for Sverige, er der endda chance for, at Sverige vil give din ægtefælle permanent opholdstilladelse med det samme. Desuden giver de svenske nationale regler bedre mulighed for, at din ægtefælle kan modtage svensk uddannelsesstøtte, selvom du ikke arbejder i Sverige.

På minussiden har Sverige 20. juli 2016 indført et boligkrav, som siger, at du skal råde over mindst en 2-værelses lejlighed, hvis I kun er dig og din ægtefælle. Har I børn, skal lejligheden have yderligere 1 værelse for hver 2 børn. Desuden skal du kunne forsørge dig selv og din ægtefælle via en arbejdsrelateret indkomst. De præcise krav til størrelsen af din indtægt vil blive fastlagt senere af den svenske regering.

ÆUG antager, at forsørgelseskravet kommer til at svare til det, der gælder i EU-reglerne for "personer med tilstrækkelige midler". Se afsnittet om EU-regler. Hvis du f.eks. arbejder i Danmark i en normal fuldtidsstilling, burde du opfylde både kravet om at være "person med tilstrækkelige midler" og det nye svenske forsørgelseskrav. Og I kan således fortsat frit vælge, hvilket regelsæt I foretrækker at søge under, hvis du også opfylder boligkravet.

Det samme gælder for eksempelvis førtidspensionister, hvorimod det er noget mere usikkert, hvordan studerende, som i hovedsagen lever af SU og SU-lån, vil være stillet i forhold til det nye svenske forsørgelseskrav. Denne tvivl skyldes, at SU umiddelbart ikke kan karakteriseres som en arbejdsrelateret indkomst. Omvendt kan også formue anvendes til at opfylde forsørgelseskravet, så det vil virke lidt underligt, om en fast indtægt i form af dansk SU ikke kan. Men da der kan herske en vis tvivl, er studerende indtil videre bedst tjent med at indgive en ansøgning om EU-opholdskort til deres ægtefælle, da der er mere klarhed over reglerne på det område.

Tidligere var det som hovedregel ikke muligt at få lov at aflevere en ansøgning om familiesammenføring efter Sveriges nationale regler, hvis man allerede opholdt sig i Sverige. Men den praksis har Sverige ændret, når det drejer sig om familiemedlemmer til nordiske borgere.

Desværre er der pt. (juli 2016) meget lang sagsbehandlingstid i Sverige for sager om familiesammenføring. Ifølge Migrationsverket må man forvente 14-15 måneders ventetid i bedste fald. Du kan læse om Sveriges nationale regler for familiesammenføring på Migrationsverkets hjemmeside, og det er også her, du kan finde opdateret information om de aktuelle forventede sagsbehandlingstider:

www.migrationsverket.se

Det er muligt samtidigt at indlevere en ansøgning om EU-opholdskort, og da din ægtefælle i princippet har ret til at arbejde fra dag 1, hvis I har EU-opholdsret, kan det være en god ide at gøre dette, hvis din ægtefælle har fået et jobtilbud. EU-opholdsretten skal i så fald dokumenteres både over for Migrationsverket, som skal udstede et opholdskort og over for Skatteverket, som skal udstede et personnummer. For mere information om EU-opholdsret se afsnittet om EU/EØS-regler.

Som dansker skal du folkebogføres på skatteverket. Og det kan du kun blive, hvis du siger, at du har til hensigt at blive i Sverige i mindst 12 måneder. Så har du f.eks. lejet en bolig på en kontrakt, der kun rækker 3-6 måneder frem i tiden, så må du fortælle skatteverket, at du allerede er i gang med at kigge efter en ny og mere permanent bolig. Men du behøver naturligvis ikke at blive i Sverige i 12 måneder. Du skal bare sige til skatteverket, at det er din hensigt.