Visum

Schengenvisum

Danmark er en del af Schengenområdet, og et visum til Danmark gælder derfor også til alle de andre schengenlande. Tilsvarende gælder et schengenvisum udstedt af et af de andre Schengenlande også i Danmark. Følgende lande er i dag medlemmer af Schengen-samarbejdet: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Hvor skal du søge visum?

For statsborgere fra de fleste lande i verden gælder det, at du skal have opnået et visum gennem en dansk repræsentation (ambassade) i et land, hvor du har lovligt ophold, for at kunne komme til Danmark. Nogle landes statsborgere er dog undtaget fra dette og kan frit opholde sig i Danmark i op til 90 dage pr. 6 måneder visumfrit.

I nogle lande har Danmark ikke selv en repræsentation, men har indgået en aftale med et andet Schengenland, som betyder, at ansøgninger om visum til Danmark kan indgives på dette lands repræsentation. Repræsentationsaftalerne er typisk indgået med de andre nordiske lande: Sverige, Finland eller Norge. Du kan finde en oversigt over de steder, hvor du kan søge om visum, her:

http://um.dk/en/~/media/UM/English-site/Documents/Travel-and-residence/M...

Bemærk at selvom der er indgået en repræsentationsaftale i det land, hvor du eller din gæst bor, er den kun et ekstra tilbud til jer. Det er altid muligt at aflevere en visumansøgning til den nærmeste danske ambassade. Det kan i mange tilfælde være en fordel, hvis formålet med rejsen er at besøge sin ægtefælle eller kæreste. Hvad angår visum til den type besøg har Danmark nemlig generelt en mere lempelig praksis end både Norge, Sverige og Finland.

I disse tilfælde må I vurdere risikoen for, at visumansøgningen vil blive afvist af den svenske, norske eller finske ambassade og holde den risiko om mod den ekstra ulejlighed og de ekstra udgifter, der er forbundet med at rejse til et land med en dansk ambassade for at søge om visum der.

Den danske visumpraksis er beskrevet i nedenstående afsnit. For vejledning omkring visumpraksis på svenske, norske og finske ambassader anbefaler vi, at I skriver i forum eller kontakter vores rådgivning via kontaktformularen.

Retningslinier for udstedelse af schengenvisum til Danmark

De visumpligtige lande er inddelt i forskellige hovedgrupper, alt efter hvor stor en risiko der erfaringsmæssigt er for, at en person fra det pågældende land vil bruge et visum til at søge om asyl eller tage ulovligt ophold i Danmark eller et andet Schengenland:

Hovedgruppe 1 er lande, hvorfra der erfaringsmæssigt kun er få personer, der bruger et visum til at søge om asyl eller tage illegalt ophold i andre lande. Er du eller din gæst fra et land i denne hovedgruppe, kan der som udgangspunkt gives visum til alle rejseformål. Relativt "ukendte" lande, hvorfra der kun har været en lille indvandring til Danmark, er generelt også placeret i Hovedgruppe 1, selvom landet måske er meget fattigt.

Hovedgruppe 2-3 er lande, hvorfra der erfaringsmæssigt er en vis immigrationsrisiko og/eller historisk set har været en vis indvandring til Danmark. Derfor er lande som Tyrkiet, Indien, Kina, Thailand og Filippinerne placeret i de hovedgrupper. Er man fra et land i hovedgruppe 2-3, kræves der som udgangspunkt en vært i Danmark, før man kan få visum. I Hovedgruppe 3 skal man også have en tæt relation til sin vært, f.eks. at værten er ens kæreste eller forlovede.

Hovedgruppe 4-5 er lande, hvorfra der er en stor immigrationsrisiko og herunder en stor risiko for asylansøgninger. Derfor kan man som udgangspunkt ikke få visum til at besøge en kæreste eller forlovet, hvis man er fra et land i disse hovedgrupper. Er man fra et land i Hovedgruppe 4, kan man dog få visum til at besøge en ægtefælle. Personer fra lande i Hovedgruppe 5 er nødt til at søge om opholdstilladelse, hvis de gerne vil til Danmark, da visum som hovedregel ikke er muligt. Pt. er Syrien og Somalia placeret i Hovedgruppe 5.

Du kan se den øjeblikkelige inddeling i Hovedgrupper samt læse mere om reglerne for visum til turistophold eller besøg hos venner og familie i Danmark her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/hvornaar_gives_visum/privatbesoeg_turistbesoeg.htm

Bemærk at inddelingen i Hovedgrupper kun gælder i de sager, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt visum bør udstedes eller ej. Den viseringsberettigede repræsentation har altid ret til at udstede et visum "bone fida" til en ansøger, hvis repræsentationen mener, at dette vil være ubetænkeligt.

Så hvis der f.eks. foreligger en situation, hvor en statsborger fra et land i Hovedgruppe 4-5 i forvejen har opholdstilladelse samt et godt og vellønnet job i et andet land end sit hjemland, så er det bestemt ikke umuligt, at vedkommende vil kunne få et visum til Danmark på trods af de generelle retningslinier.

Omvendt vil også en person fra et land i Hovedgruppe 1 få afslag på en ansøgning om visum til Danmark, hvis vedkommende ikke kan gøre fornuftigt rede for formålet med det planlagte besøg eller der er særlige grunde til at mistænke, at netop denne person vil misbruge sit visum til at tage ulovligt ophold i Schengen. F.eks. hvis der har været problemer i forbindelse med et tidligere visumophold. Inddelingen i Hovedgrupper bruges desuden slet ikke, hvis der søges om visum til f.eks. et forretningsbesøg. Den bruges kun, når der søges om visum til turistbesøg og familiebesøg.

Bemærk at visum kun er beregnet til kortvarigt besøg. Det betyder, at hvis du skriver i ansøgningen, at rejsens formål er at søge om familiesammenføring, så får du sandsynligvis afslag og bliver henvist til at søge om familiesammenføring fra sit hjemland i stedet for visum. Hvis rejsens formål er at indgå ægteskab og søge familiesammenføring, bør du skrive, at rejsens formål er at besøge din kæreste. Dette er jo ikke forkert, og du har lov at være spontan og ”pludselig” få lyst til at gifte dig, hvilket ikke kommer ambassaden ved.

Det kan virke forvirrende, at man skal "lyve" om sine hensigter i en visumansøgning, når det nu er lovligt at søge om familiesammenføring i Danmark, hvis man er her på et gyldigt visum. Årsagen er, at når en ambassade udsteder visum til Schengen, så skal de følge Schengenreglerne, som er vedtaget i EU. Reglerne om at aflevere ansøgningen om familiesammenføring i Danmark er derimod vedtaget i Folketinget. Det er dermed to forskellige myndigheder, der har lavet de forskellige regelsæt, og derfor er de ikke koordineret med hinanden. Det betyder også, at du er nødt til at rejse på en returbillet, selvom du har tænkt dig at søge om familiesammenføring, når du er kommet til Danmark, og dermed ikke får brug for returdelen af din billet.

Referencens rolle i en visumansøgning

Som den, der bor i Danmark, kan du invitere f.eks. din kæreste, din forlovede eller din ægtefælle til at komme og besøge dig. Afhængig af hvilken landegruppe, der er tale om, kan dette være en forudsætning for, at vedkommende overhovedet kan få et visum til Danmark, eller det kan være med til at øge sandsynligheden for, at visum bevilges.

For at søge visum uden en reference skal visumansøger have en økonomi, som gør det sandsynligt, at vedkommende ville have lyst til at bruge penge på at holde ferie i Schengen i det tidsrum, der søges visum for. Så ved visumansøgninger fra fattige lande i turistlandegruppen må det generelt anbefales, at den danske reference skriver en invitation til den, der skal komme på besøg, og påtager sig at dække alle udgifter til både rejse og ophold. Og ved visumansøgninger fra lande i immigrations- eller asyllandegruppen er det normalt en forudsætning for, at visum overhovedet kan bevilges.

Kun hvis visumansøger er statsborger i et land i turistlandegruppen eller har opholdstilladelse i et velstående land og samtidig har en økonomi, som gør vedkommende i stand til selv at finansiere både rejse og ophold, vil det være fornuftigt at søge visum uden at blande den person i Danmark, du ønsker at besøge, ind i sagen.

Tilstrækkelige midler til rejse og ophold

Som hovedregel bør visumansøger dokumentere sin hensigt om at udrejse igen ved at rejse på en returbillet eller have billet til videre rejse. Praksis på dette område synes dog at være noget under opblødning, så måske kan du også slippe afsted med at bevise, at du har penge nok til at købe billetten hjem, så du ikke strander i Danmark. Den sikreste løsning, hvis du ikke vil opleve problemer på rejsen, er dog stadig at rejse på en returbillet.

Som hovedregel skal visumansøger herudover råde over et beløb på 50 euro / 350 kroner for hver dag, det påtænkte ophold i Schengen varer, hvis visumansøgeren selv skal betale for rejse og ophold.

Dette gælder imidlertid ikke, hvis det er den herboende reference, som betaler rejse og ophold.

Værten i Danmark har jo løbende indtægt, medens besøget står på, og behøver derfor ikke have sparet penge op på forhånd. Desuden koster det ikke 350 kroner om dagen at koge en ekstra portion pasta til en overnattende gæst.

De 350 kroner om dagen er beregnet på den situation, hvor du f.eks. er vært for et internationalt idrætsstævne og har sørget for, at dine gæster kan overnatte gratis på den lokale skole. I den situation skal de selv betale for transport og for at spise på restaurant 3 gange om dagen, og det koster let mindst 350 kroner.

Hvis det er den herboende vært, der betaler for det hele, skal du bare være "pålidelig", og det kan du f.eks. understøtte ved at forklare ordentligt, hvad formålet med besøget er. "Besøg hos kæreste" eller "besøg hos ægtefælle" er fuldt tilstrækkeligt til, at du er en pålidelig vært, da det giver sig selv, at ægtefæller og kærester gerne vil være sammen. Hvorimod "besøg hos ven" alt andet lige kræver mere forklaring om, hvad formålet med rejsen egentlig er.

Desuden bør du dokumentere din økonomi ved at fremsende kopi af lønsedler eller lignende til den, der skal søge visum. Der er ikke krav om, at du skal være Joakim Von And for at få din kæreste eller ægtefælle på besøg, da det som sagt ikke koster alverden at koge en ekstra portion pasta. Selv kontanthjælsmodtagere og studerende kan derfor være vært for deres ægtefælle eller kæreste. Eller deres bror hvis I allerede er familiesammenført.

Men ønsker du at invitere 10 gæster på besøg i 90 dage, skal der nok en lidt bedre økonomi til for, at det bliver godkendt.

Som den, der inviterer, skal du udfylde en invitationsblanket, som du kan finde her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/naar_du_soeger/naar_du_soeger.htm

Besøg af kærester eller forlovede

For kærester/forlovede gælder der, at I skal være i stand til at bevise, at I har et indgående, personligt kendskab til hinanden. I kan IKKE få visum som kærester/forlovede, hvis I ikke har mødt hinanden personligt og har tilbragt tid sammen. Udlændingestyrelsen kan kræve bevis for, at I kender hinanden personligt, så gem flybilletter, telefonregninger, e-mails, brevvekslinger, fotografier hvor I figurerer sammen osv. Hvis I "kun" kender hinanden fra f.eks. internettet eller gennem brevveksling, gives der ikke visum i denne kategori. 

Bemærk at I skal kunne dokumentere, at I har mødtes personligt inden for de sidste 12 måneder. Er det mere end 12 måneder siden, du sidst så din kæreste, må I derfor mødes et andet sted end i Danmark, før din kæreste søger om visum. Bemærk også, at der normalt ikke kan gives visum til besøg hos en kæreste eller forlovet, hvis visumansøgeren er fra et land i asyllandegruppen. I den sitaution kan det desværre først lade sig gøre at få visum til Danmark, hvis I bliver gift.

90 dage pr 180 dage regel

En udlænding uden opholdstilladelse må højest opholde sig i Schengen i 90 dage inden for en periode på 180 dage. Både ankomst- og afrejsedagen tæller med i de 90 dage, og kravet skal være opfyldt til enhver tid. Dvs. at de 180 dage opgøres som en rullende eller løbende periode. Der er tale om en ny opgørelsesmetode, der trådte i kraft 1. januar 2014, og som erstatter den gamle metode, hvor de 90 dage skulle overholdes inden for bestemte 6-måneders perioder, der blev defineret af begrebet "første indrejse" Perioder med opholdstilladelse i Danmark eller et andet schengenland skal ikke tælles med i de 90 dage.

Du kan læse mere om opholdets varighed og finde et link til en visumkalkulator her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/opholdets_varighed/hvor_lang...

Bemærk at der gælder særlige regler for visse landes statsborgere. For en beskrivelse af dem henvises til vejledningen på Nyidanmark.

Når I søger:

Da der er forskel på, hvilke dokumenter de forskellige ambassader ønsker og hvordan de vil have dem præsenteret (f.eks. om dokumenter skal faxes, sendes med post eller om man kan benytte e-mail. Om en evt. invitation skal verificeres eller ej osv), råder ÆUG til, at man kontakter den pågældende repræsentation for information om ansøgningsproceduren. Det er en god ide at være ude i god tid, så man kan nå at få f.eks.verificeringer i orden, inden man forventer at indgive ansøgningen.

Når ansøgningen er indgivet på den danske repræsentation i udlandet, kan repræsentationen enten selv udstede et visum, hvis de vurderer, at alle krav er opfyldt og at der er minimal immigrationsrisiko, eller sende ansøgningen til behandling i Udlændingeservice.  

Man kan tidligst søge om visum 3 måneder før den planlagte rejse. Til gengæld er myndighederne forpligtede til at udstede visum på højest 60 dage. De 60 dage gælder, hvis ansøgningen kræver nærmere undersøgelser. Er sagen simpel og fuldt oplyst, så skal ambassaden selv udstede visum i løbet af højest 15 dage. 

Visumansøgeren skal allerede ved aflevering af visumansøgningen vedlægge dokumentation for tegnet rejsesygeforsikring for den periode, som der søges visum til plus 14 dage ekstra. Mange ambassader kræver desuden, at der vedlægges dokumentation for booket flyrejse. Det må komme an på en konkret vurdering i den enkelte sag, om det bedst kan betale sig at opfylde dette krav ved at købe billetten ved det samme, eller om man vil nøjes med at foretage en reservation og så først købe billetten, når visum er blevet udstedt.

Tidligere var det generelle råd, at man først skulle købe en flybillet, når visum var bevilget. Men da sagsbehandlingstiderne nu er kommet i faste rammer, og man ofte kan få en flybillet billigere ved at købe den i god tid, kan dette ikke længere anvendes som en generel retningslinie. I dag må man i stedet forsøge at vurdere, hvor stor risikoen for at få afslag er, og man må kigge på priser og vilkår på forskellige flybilletter.

Du kan finde ansøgningsblanketten til Schengenvisum her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/naar_du_soeger/naar_du_soeger.htm

Visum efter EU-regler

For nære familiemedlemmer til unionsborgere, der udnytter deres ret til fri bevægelighed i EU, gælder der nogle særlig lempelige visumregler. Det kan f.eks. være en ægtefælle til en tysk statsborger, som bor i Danmark, eller en ægtefælle til en dansk statsborger, som bor i Singapore, og som planlægger at rejse til Sverige sammen med sin danske ægtefælle.

Bemærk at de særlige EU-regler som udgangspunkt ikke gælder for familiemedlemmer til unionsborgere, der bor i deres eget land. Altså f.eks. en ægtefælle til en dansk statsborger, der bor i Danmark. Og de gælder heller ikke for fjerne familiemedlemmer som f.eks. en ægtefælles søster. Eller i tilfælde, hvor den planlagte rejse ikke har nogen forbindelse med unionsborgeren. Altså hvis en ægtefælle til en dansk statsborger, som bor i Tyskland, ønsker at rejse til f.eks. Grækenland uden sin danske ægtefælle.

I de tilfælde, hvor de særlige EU-regler gælder, der skal visumansøgeren udfylde rubrik 34 og 35 på ansøgningsskemaet, men skal til gengæld ikke udfylde de rubrikker, der er markeret med *. Visum skal desuden udstedes hurtigt og gratis, og visum må kun nægtes, hvis der er tale om snyd, eller hvis familiemedlemmet anses for at udgøre en sikkerhedsrisiko eller lignende.

Der må ikke stilles krav om dokumentation for økonomiske midler eller rejsesygeforsikring, og der må heller ikke stilles krav om forevisning af returbillet. Hvis man rejser uden returbillet, vil man dog få problemer ved indcheckning i lufthavnen samt ved indrejse i Schengen, med mindre man sørger for at medbringe fyldestgørende dokumentation for, at man er omfattet af de særlige EU-regler.

Nogle har haft held til at få ambassaden til at skrive et kortfattet brev, hvori de redegør for, at den rejsende ikke behøver at have en returbillet. Kan du ikke få et sådant brev, må du i stedet medbringe fyldestgørende dokumentation i form af f.eks. vielsesattest og registreringsbevis eller personnummer for unionsborgeren. Eller du kan overveje, om det måske er nemmest bare at købe en returbillet, selvom det ikke burde være nødvendigt. Du kan læse om de særlige EU-regler for visum her:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/visum-efter-eu-reglerne.htm

Hvis ambassaden ikke kender de særlige EU-regler, kan du henvise til denne håndbog for behandlingen af visumansøgninger, som EU-kommissionen har lavet. Den relevante tekst i denne sammenhæng er afsnit tre, som starter på side 87:

http://ec.europa.eu/home-affairs/policies/borders/docs/c_2010_1620_en.pdf