Familiesammenføring efter EU/EØS-regler.

Når du som unionsborger (statsborger i et EU/EØS-land) rejser til et andet EU/EØS-land, end der hvor du er statsborger, så er både du og din nærmeste familie omfattet af EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed. Familiesammenføring efter EU/EØS-reglerne kan anvendes i alle EU/EØS-lande, samt Schweiz.

Din nærmeste familie omfatter:

• Ægtefælle eller registreret partner

• Fast partner (mindst 18 måneders samliv på fælles bopæl)

• Børn under 21 år

• Andre familiemedlemmer, som er afhængige af din forsørgelse

Reglerne om fri bevægelighed giver jer bl.a. følgende rettigheder:

Ret til indrejse

Som unionsborger har du - medmindre du er til fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden - en ubetinget ret til indrejse i de øvrige EU/EØS-lande. Dit nære familiemedlem, som ikke selv er unionsborger, skal derimod opfylde ét af følgende:

• Være visumfri

• Have gyldigt visum

• Have en opholdstilladelse eller opholdskort, der fritager vedkommende fra det normale visumkrav

Hvis du flytter til et andet EU/EØS-land, imens dit familiemedlem opholder sig i Danmark på en af ovenstående betingelser, kan vedkommende rejse med dig. Et schengenvisum giver ikke ret til indrejse i Irland, Bulgarien, Rumænien, Kroatien eller Cypern da disse lande pt. ikke er medlem af Schengen.

Når I er indrejst lovligt, har I ret til at opholde jer i det andet EU/EØS-land op til 3 måneder, uden nogen form for yderligere krav. I denne periode er I ikke berettiget til at modtage sociale ydelser i det pågældende land.

Hvis du allerede bor i det andet EU/EØS-land, skal dit familiemedlem søge om visum, efter særlige EU-regler, hvilket du kan læse om i vejledningen om visum.

Ret til ophold udover 3 måneder

Det er denne rettighed vi refererer til, når vi taler om retten til fri bevægelighed. Den betyder, at du har ret til at bo i et andet EU/EØS-land frem for blot at være på ferie eller andet midlertidigt besøg i landet. Hermed følger retten til ligebehandling med landets egne borgere på alle områder, undtagen retten til:

• Sociale ydelser de første 3 måneder

• Uddannelsesstøtte de første 2 år, hvis man ikke er arbejdstager eller familiemedlem til en arbejdstager

Retten til fri bevægelighed giver dig som unionsborger ret til at opholde dig i det andet EU-land. I afsnittet ”Flytte tilbage til Danmark” kan du læse, hvordan du efterfølgende kan flytte tilbage til Danmark sammen med din familie.

Studerende og personer med tilstrækkelige midler skal dokumentere, at de er i besiddelse af en heldækkende sygeforsikring til sig selv og deres familiemedlemmer. Hvis du som unionsborger arbejder i Danmark, vil du og dine familiemedlemmer være dækket af den danske sygesikring. Din danske fraflytter-kommune, kan hjælpe dig med at dokumentere dette.

Hvis du flytter til Sverige, kan du opfylde kravet med et blåt EU-sygesikringsbevis. Hvis du ikke er økonomisk aktiv, vil du som hovedregel være nødt til at tegne en privat sygeforsikring til dine familiemedlemmer.

For at både du selv og din nærmeste familie kan have ret til ophold i mere end 3 måneder, skal du opfylde ét af følgende krav. Du er:

Arbejdstager

Du er arbejdstager, hvis du arbejder i det andet EU/EØS-land, og hvis dit arbejde ikke kun udgør et "ubetydeligt supplement".

Bliver du arbejdsløs indenfor 12 måneder, bevarer du din status som arbejdstager i mindst 6 måneder. Hvis du har arbejdet over 12 måneder bevarer du din status som arbejdstager på ubestemt tid. Det er en forudsætning, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger nyt arbejde.

Eksempel:

Du finder et arbejde i et andet EU/EØS-land, hvor du arbejder minimum 10-12 timer om ugen i ca. 3 måneder.

Selvstændig erhvervsdrivende

Du er selvstændig erhvervsdrivende, hvis du ejer en virksomhed. Virksomheden skal give dig en reel indtægt og må derfor ikke være et "ubetydeligt supplement”.

Tjenesteyder

Du er tjenesteyder, hvis du sælger tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land og dette ikke udgør et "ubetydeligt supplement", men giver dig en reel indtægt.

Pensionist

Hvis du er pensioneret, kan du flytte til et hvilket som helst andet EU/EØS-land og tage din pension med dig. Dette gælder også førtidspensionister.

Studerende

Du er studerende, hvis du er indskrevet på en anerkendt uddannelse i det EU/EØS-land, hvor du bor. Eller hvis du er studerende i Danmark og tager et semester eller en praktik i et andet EU/EØS-land.

Studerende skal råde over en sygeforsikring fra hjemlandet og skrive under på, at de vil forsørge sig selv og deres familie under opholdet.

Eksempel 1:

Du er studerende og tager et semester eller en praktik i et andet EU/EØS-land. Du tager din danske SU med dig.

Eksempel 2:

Du indskriver dig på en anerkendt uddannelse i et andet EU/EØS-land. I nogle tilfælde vil du kunne modtage dansk SU.

Selvforsørgende

Du er selvforsørgende, hvis du kan dokumentere, at råde over tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv og din familie. Dette kan f.eks. være hvis:

• Du har en løbende indtægt, der som minimum svarer til den laveste sociale ydelse i det pågældende EU/EØS-land, eller

• du har formue, eller

• en 3. part påtager sig at understøtte dig og din familie økonomisk

Der findes ingen retningslinjer for, hvor stor din formue skal være, men forvent at den skal være tilstrækkelig til, at I kan klare sig selv i mindst 12 måneder.

Personer med tilstrækkelige midler skal råde over en sygeforsikring fra sit hjemland og skrive under på, at de vil forsørge sig selv og sin familie under opholdet.

Grænsegængere

I nogle tilfælde har du mulighed for at bosætte dig i et EU/EØS-land, imens du arbejder i et andet EU/EØS-land.

Eksempel 1:

Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige og beholder dit job i Danmark, imens du pendler over grænsen. Dette er også muligt for flexjobbere.

Du bosætter dig i Tyskland eller Sverige og fortsætter med at studere i Danmark. Du modtager stadig dansk SU. Det er en fordel, hvis du samtidig har et fritidsarbejde i det land hvor du bor.

Ret til ikke at blive udsendt som jobsøgende

En unionsborger, der er indrejst i et andet EU/EØS-land med henblik på at søge arbejde, må ikke udvises indenfor de første 6 måneder, så længe vedkommende er aktivt jobsøgende og har en reel chance for ansættelse. Det samme gælder for vedkommendes ledsagende familiemedlemmer.  De 6 måneder beregnes fra man søger det første job det pågældende sted.

Unionsborgere og familiemedlemmer, der opholder sig i et EU/EØS-land efter denne regel, har dog ikke ret til at få udbetalt sociale ydelser i landet.

Registreringsbevis og opholdskort

Senest 3 måneder efter ankomst til det andet EU/EØS-land skal du, som er unionsborger, bede om et registreringsbevis hos landets myndigheder. De vil undersøge, hvorvidt du opfylder kravet om ophold i over 3 måneder. Du skal derfor kunne fremvise f.eks. en ansættelseskontrakt, lønsedler, kontoudtog fra bank, optagelsesbevis fra uddannelsessted eller andet, der kan bekræfte din situation. Bosætter du dig i Tyskland, Norge, Sverige, Finland eller Island, skal du dog ikke bede om et EU registreringsbevis.

Din ægtefælle eller faste samlivspartner, som ikke er unionsborger, skal søge om et opholdskort. Registreringsbeviset og opholdskortet dokumenterer jeres ret til ophold i det pågældende EU/EØS-land i mere end 3 måneder. Det gælder i 5 år, eller så længe I bor i det andet EU/EØS-land. Reglerne for, hvornår du eller din partner kan opnå statsborgerskab i gæstelandet, kan varierer fra land til land. Der er ikke nogen fælles retningslinjer for dette.

Registreringsbevis og opholdskort er ikke en forudsætning for jeres rettigheder - det er alene en bekræftelse på, at I har dem. Så snart I opfylder betingelserne for at have ret til ophold i mere end 3 måneder, kan I gøre brug af de tilknyttede rettigheder, som f.eks. at arbejde. I behøver ikke at vente indtil myndighederne udsteder registreringsbevis eller opholdskort. I skal dog naturligvis kunne dokumentere, at I har disse rettigheder.

Særligt om Norden

I de nordiske lande behøver en dansk statsborger ikke at søge om registreringsbevis, da vi har en mere vidtgående aftale om fri bevægelighed inden for Norden. Men hvis du ønsker at medbringe familiemedlemmer efter EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, skal du stadig opfylde betingelserne for, at have ret til ophold i mere end 3 måneder.

Danske statsborgere, der har udnyttet sin ret til fri bevægelighed ved at bo i et andet EU/EØS-land end Danmark, har ret til at tage sin familie med sig, når de flytter tilbage til Danmark. De danske myndigheder anerkender dog ikke ubetinget denne ret.

På denne side beskriver vi, hvilke krav de danske myndigheder stiller til dit ophold i det andet EU/EØS-land.

Når du flytter tilbage til Danmark

Danske statsborgere, der ønsker at flytte hjem til Danmark efter at have udnyttet retten til fri bevægelighed, skal opfylde nogle grundlæggende betingelser. Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) der behandler ansøgninger om familiesammenføring efter EU-retten, og vil vurdere den ud fra nedenstående krav.

Et faktisk og reelt ophold i et andet EU/EØS-land

Den danske statsborger skal have etableret et reelt og faktisk ophold i det andet EU/EØS-land eller Schweiz. Der skal altså være tale om en faktisk og reel flytning til landet. Det må derfor ikke blot være tale om et kortvarigt ferieophold, og der må naturligvis heller ikke være tale om en proforma adresse.

Under sagsbehandlingen vil SIRI se på, hvorvidt du har haft en etableret dagligdag i det andet EU/EØS-land. Du har en etableret dagligdag, hvis du f.eks. bor i en almindelig helårsbolig, har bankkonti, mobil- og internetabonnementer og/eller har skrevet dine børn op til daginstitution.

Unionsborgeren skal bo i det andet EU/EØS-land i mindst 3 måneder.

Eksempel 1:

En dansk statsborger som fremlejer et værelse, eller har en C/O adresse i en kort periode hos familie eller slægtninge, opfylder som udgangspunkt IKKE kravet om at have etableret et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land.

Eksempel 2:

En dansk statsborger, som derimod har haft et længerevarende ophold i en lejelejlighed eller i en bolig, som pågældende har købt, opfylder umiddelbart kravet om etablering af et reelt og faktisk ophold.

Nedenfor kan du se en liste over de dokumenter, som en dansk statsborger vil kunne fremvise for at dokumentere, at vedkommende har haft et reelt og faktisk ophold i et andet EU-land:

• Dokumentation på udmeldelse af det danske folkeregister.

• Dokumentation for opsigelse, fremleje eller salg af sin bolig i Danmark.

• Udskrift fra folkeregistret i det pågældende EU/EØS-land, herunder bopælsregistrering.

• Skatteoplysninger.

• Kopi af, eller ansøgning om opholdskort.

• Skøder på boligkøb, lejekontrakter, eller kvitteringer for huslejebetaling.

• Indmeldelse af børn i skole, dagtilbud eller fritidsaktiviteter.

• Arbejdskontrakt eller lønsedler.

• Abonnementer på transport, telefon, internet etc.

• Dokumentation for sygesikringsnummer, eller særlige sygeforsikringer.

Ovenstående liste er blot et eksempel og skal ikke ses som en udtømmende liste for hvilke dokumenter, I kan fremvise for at dokumentere et reelt og faktisk ophold i et andet EU/EØS-land. En ansøgning om familiesammenføring kan ikke afslås alene under henvisning til, at en dansk statsborger ikke har været i stand til at fremlægge et eller flere af ovennævnte dokumenter.

SIRI foretager altid en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder.

Ægteskab Uden Grænser anbefaler, at I, hvis det er muligt, bliver boende i det andet EU/EØS-land, indtil ansøgningen er blevet godkendt. Dette er især relevant for par som bor i Sverige eller Tyskland og dagligt pendler over grænsen til Danmark. I denne situation kan der nemlig nemt opstå en mistanke om, at I ikke har et faktisk og reelt ophold, som I derfor vil skulle tilbagevise.

Hvis I får godkendt jeres ansøgning, har I 6 måneder til at flytte til Danmark.

Du opfylder kravet om ophold udover 3 måneder

SIRI undersøger altid, hvorvidt du opfylder betingelserne om ophold udover 3 måneder. Du opfylder kravet hvis du kan dokumentere dit opholdsgrundlag, så husk at gemme arbejdskontrakter, lønsedler, kontoudskrifter, skatteoplysninger osv.

Du har boet sammen med din ægtefælle i det andet EU/EØS-land

De familiemedlemmer, som du ønsker at tage med dig hjem til Danmark, skal have boet sammen med dig i det andet EU/EØS-land. Ikke nødvendigvis i al den tid du har boet der, men I skal nå at flytte sammen og konsolidere jeres forhold, før I søger om familiesammenføring i Danmark. Ægteskab Uden Grænser anbefaler, at I bor sammen i minimum to uger, før I rejser til Danmark.

I skal flytte til Danmark samtidig

I skal flytte til Danmark samtidig, med mindre der er tungtvejende grunde til, at din ægtefælle er nødt til at blive i det andet land i længere tid end du selv. Hvis din ægtefælle søger om familiesammenføring efter EU-reglerne, efter at du er flyttet tilbage til Danmark, foretager SIRI en vurdering af, om ansøgningen kan anses for at være indgivet i naturlig forlængelse af den danske statsborgers tilbagevenden til Danmark. Med naturlig forlængelse menes max. 3 måneder mellem din og din ægtefælles flytning til Danmark.

Der stilles langt færre krav til, at blive familiesammenført efter EU- retten end ved de danske regler. De rettigheder, du har opnået via EU Domstolen, kan ikke tages fra dig igen. I stedet opnår du kontinuerligt flere rettigheder.

I undgår uforudsigelige lovændringer på familiesammenføringsområdet, og bliver hermed fri for at skulle opfylde nye, ændrede krav, hvilket kan have store konsekvenser for den udenlandske ægtefælles ret til ophold.

Ved at flytte til et andet EU/EØS-land får din partner opholdskort for 5 år i det pågældende land. Hvis I derefter flytter til Danmark, vil din partner ligeledes få ophold i 5 år i Danmark. Hvis I fortsat er gift og bor i samme land, får din partner udstedt permanent opholdskort efter de 5 år.